Ny innovationsfaglig forening dannet

Ny Forening for Innovationsundervisere på de Gymnasiale Uddannelser

Den 22. september 2021 så en ny faglig forening dagens lys på den stiftende generalforsamling, som blev afholdt på Nyborg Gymnasium.

IFFG – Innnovationsfaglig forening for Gymnasieundervisere har til formål at fremme udbredelse af faget innovation på de gymnasiale uddannelser, både generelt og som studieretningsfag samt at varetage medlemmernes faglige og pædagogiske interesser i faget. Foreningen ønsker at styrke sparring, vidensdeling og netværk mellem innovationsundervisere på tværs af skoler og gymnasiale uddannelser, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaver, undervisningsforløb, og samarbejde med eksterne partnere.

Den store tilbagevendende begivenhed vil være den årlige konference for innovationsundervisere med foredrag og ny inspiration. Allerede i 2022 er forberedelserne i gang til konferencen Innovation i Virkeligheden, som afholdes d. 28.-29. april i Odense. Læs mere herom på hjemmesiden www.iffg.dk.

Derudover vil der være mulighed for både online og offline sparring i hele landet og på tværs af de gymnasiale uddannelser, HHX, HTX, EUX, STX og HF. Som medlem bliver du inkluderet i IFFG Netværket og får adgang til foreningens ressourcer, herunder netværk, vidensdeling, eksamensopgaver og meget mere.

Er du interesseret i at være medlem af IFFG? Så klik her og tilmeld dig foreningen. Det koster et årligt abonnement på 150 kr. Du kan også kontakte foreningen pr. mail på kontakt@iffg.dk. Vi ser frem til at møde dig som medlem i foreningen.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for IFFG